amrsoll Glendwidsky

Der er et yndigt Land, Det staaer med brede B\xf8ge N\xe6r salten \xd8sterstrand; Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal. | Der sad i fordums Tid De harniskkl\xe6dte K\xe6mper,
Udhvilede fra Strid; Saa drog de frem til Fienders Meen, Nu hvile deres Bene Bag H\xf8iens Bautasteen.

Det Land endnu er ski\xf8nt, Thi blaa sig S\xf8en belter, Og L\xf8vet staaer saa gr\xf8nt; Og \xe6dle Qvinder, ski\xf8nne M\xf8er,
Og M\xe6nd og raske Svende Beboe de Danske \xd8er. | Vort Sprog er st\xe6rkt og bl\xf8dt, Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei d\xf8dt. Og hver en Dansk er lige fri, Hver lyder tro sin Konge, Men Tr\xe6ldom er forbi.

Et venligt Syd i Nord Er, gr\xf8nne Danarige, Din axbekl\xe6dte Jord. Og Snekken gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Ki\xf8len furer, Der svigter Haabet ei. | Vort Dannebrog er smukt, Det vifter hen ad Havet
Med Flagets r\xf8de Bugt. Og stedse har sin Farve hvid Dit hellige Kors i Blodet, O Dannebrog, i Strid.